STOR PRÆSTEKRAVE ...


Første gang jeg denne lille smukke fugl, ved Ebeltoft færgehavn, gjorde jeg mit yderste for at få nogle gode billeder af den under meget vanskelige forhold, og nej ... det lykkedes ikke særligt godt.

Anden gang var på den modsatte side af Djursland, ved Bønnerup Strand. Det er et noget grandiøst navn den lille smukke fugl har fået - Stor Præstekrave, men STOR, det kan man ikke sige at den er.


Iøvrigt en vanskelig fugl at få fanget på et billede, for den er sjældent i ro og der er fart over feltet.


Stor Præstekrave
Stor præstekrave er den almindeligste og den største af de tre danske præstekravearter.

Præstekraverne er små vadefugle, der tilhører brokfuglene, som har kort næb og store øjne. Det hænger sammen med, at de søger føde på strandens overflade og ikke som de fleste vadefugle ved at bore næbbet ned i sandet. Med deres skarpe syn er de i stand til også at søge føde i de lyse sommernætter.

  • Deres fangstteknik gør dem følsomme over for andre vadefugle på stranden, da byttedyrene søger ned i deres huller ved forstyrrelser. Derfor søger præstekraverne føde enkeltvis
  • Karakteristisk for præstekraverne er deres iøjnefaldende afledningsmanøvrer, når f.eks. mennesker eller hunde kommer nær reden eller ungerne. De voksne fugle forsøger at lokke vedkommende væk ved med hæse skrig at flakse omkring og aflede opmærksomheden fra ungerne.

tekstkilde: DOF



"når en hobby bliver en passion"




Dansk_Ornitologisk_Forening_databasen
KLIK IND I DATABASEN OG SØG INFORMATION.