EDDERFUGL ...


Jeg har længe ønsket mig at både se Edderfugle og ikke mindst, også at få billeder af dem. I slutningen af August 2022 fik jeg begge ønsker opfyldt ved Røsnæs (Nyby) Havn, hvor jeg kunne stå på molen og tage mine billeder, uden at de smukke fugle lod sig forstyrre.

Edderfugl
Edderfugl
De gamle hanner i pragtdragt er sort-hvide med en irgrøn nakkeplet, mens hunnerne er næsten ensfarvet brune som de fleste hunænder.
Ungfugle samt gamle hanner i sommerdragt findes i alskens grumsede afskygninger, så en flok edderfugle kan derfor ligne alt mellem himmel og jord. De kraftige trekantede næb er dog selv på afstand et godt kendetegn.
Edderfugl
Edderfuglen yngler langs kysterne i den nordlige del af Europa, Asien og Nordamerika. I Europa strækker yngleområdet sig fra Ishavet til det hollandske vadehav. Her i landet yngler ederfuglen mest i Vadehavet og i de indre danske farvande. Ca. 25 % af bestanden yngler på Saltholm.

Efter en række år med kraftig fremgang har den danske bestand af edderfugle været i nogen tilbagegang, hvilket bl.a. tilskrives fuglekolera (der dog ikke må forveksles med fugleinfluenza). Bestanden på Christiansø er ligesom mange andre steder gået kraftigt tilbage. Hunnerne er totaltfredede.

Tekstilde: Naturhistorisk Museum
Edderfugl Edderfugl

Link til Naturhistorisk Museum


"når en hobby bliver en passion"