RØDHALS ...
En Rødhals er så fin en lille fugl, men den er meget svær at få taget billeder af. Den lever sit liv i skjul i busk og krat og sidder sjældent stille ret længe af gangen.
|
Rødhalsen kan
ikke forveksles med nogen anden
dansk fugl. Han og hun kan ikke
skelnes på udseendet. Rødhalsen er en
lille kompakt fugl med et tydeligt
rødt brystparti, gråbrun ryg og
lys bug. Øjnene er store og mørke. Brystets røde
farve holder også om vinteren og
bruges af hannen til året rundt at
hævde sit territorium over for
pågående hanner. Da han og hun ser helt ens ud, kunne man tro, at rødhalse har besvær med at kønsbestemme en artsfælle. Det har de faktisk. |
Når en hun opsøger en enlig han i hans territorium, vil han forsøge at jage hende bort, som om hun var en påtrængende rødhalshan. Hunnen formår
dog med tiden at overbevise hannen
om sit køn, formentlig ved at
opføre sig anderledes end en han.
Med tiden kan magerne genkende
hinanden på 25 meters afstand,
sandsynligvis på små, individuelle
forskelle i fjerdragt og opførsel.
Det er også muligt, at hunnerne kan genkende deres han på individuelle karaktertræk i hans sang. tekst:naturhistorisk museum |
|