Tyrkerduens oprindelige levested er Asien, hvor den
i dag optræder fra Tyrkiet og østpå gennem Indien
til Kina.
Det danske navn er oversat fra det tyske navn
Türkentaube. Dette navn beror formentlig på, at
arten, da den blev beskrevet af vestlige
videnskabsmænd i midten af 1800-tallet, især var
kendt fra Tyrkiet, hvor den i hvert fald har optrådt
fra 1700-tallet.
Fra Tyrkiet og Balkan er den i løbet af 1900-tallet
ekspanderet markant op gennem Europa, og i 1948 blev
den første gang registreret i Danmark.
Det første sikre ynglefund herhjemme stammer fra
Skagen i 1950. I dag er arten udbredt i hele Europa,
undtagen i de nordligste dele af Skandinavien,
Finland og Rusland. Det er omdiskuteret, hvad der er
grunden til artens voldsomme ekspansion.
I Danmark yngler den spredt over hele landet og
foretrækker områder med villahaver, erhvervsområder,
havnearealer, jernbaneterræn, parker og landsbyer. I
centrum af større byer, i skov og i det åbne land er
den derimod mindre almindelig.