VIBEN ...
Viben ses i Danmark som træk- og ynglefugl i februar-november. Kun få overvintrer i Danmark.
Større træk af viber passerer Danmark både forår og efterår. Viben lever på græsmarker, enge samt ved moser, søer, fjorde og kyster. Fuglen yngler i fugtige områder. Udenfor yngletiden lever viberne i flokke.
Viben er med sin lange fjertop let genkendelig. |
Fuglen er sort
på brystet, hvid på bugen og på
begge sider af ansigtet. Ryggen og
vingerne er mørkegrønne med
metalskær. Vingerne er desuden
brede og vingespidserne afrundede.
Viben er brunlig under den korte
hale.
|
|
|
TEKSTKILDE
NATURPORTEN:
Viben kan let
genkendes på mere end sit
specielle ydre. Fuglen er nemlig
også meget kendt for sin
sangflugt, der indebærer
akrobatiske drej og styrtdyk mod
jorden. Denne adfærd ses i sær ved
ynglepladser og over græsmarker om
foråret.
|