EGERN ...


Jeg er meget priviligeret når det kommer til at fotografere de smukke Egern.

Jeg har en bekendt som har flere Egern der holder til i sin have og der har jeg fået noget billeder af de smukke dyr, som jeg er rigtig godt tilfreds med.


Egern på Auning Camping
Mit første, sådan for alvor, Egernbillede, fik jeg dog taget på Auning Camping og det vil altid stå som noget særligt.

Det er iøvrigt også på Auning Camping at jeg har set sorte Egern, desværre uden af få billeder af dem



Egern
Egern
Egern


OM EGERNET:


Adfærd
Egernet er et skov- og parkdyr, der tilbringer det meste af sin tid i træerne. Her springer det med stor sikkerhed og elegance rundt på stammer og grene.

Det er et udpræget dagdyr, der især er aktivt først og sidst på dagen. På jorden, hvor det ofte finder sin føde, bevæger det sig i spring med halen bølgende efter sig. Dets spor står i grupper på fire og fire. De store bagpoter rammer jorden foran de mindre forpoter. Aftrykket af bagpoterne står som regel på linje, mens forpoterne er forskudt i forhold til hinanden.

Uden for parringstiden lever egernet oftest enkeltvis i territorier, der forsvares over for andre individer.

I territoriet bygges flere reder, hvor en enkelt af dem er solidt bygget, mens de andre er mere primitive og benyttes til lejlighedsvis at hvile sig i. Når dyret forskrækkes, løber det ofte frem mod fredsforstyrreren i små sæt, mens det slår kløerne hørbart mod underlaget og samtidig frembringer en smækkende, høj lyd med tungen og bevæger halen frem og tilbage over ryggen.

Rede
Reden bygges i et træ, ofte tæt ind til stammen støttet af en sidegren. Den er kugleformet med en diameter på 20-50 centimeter.

På siden findes et cirka 5 centimeter stort indgangshul, der dækkes til i dårligt vejr, eller når egernet har unger, der må forlades for at finde føde. Reden er foret med mos, fjer, hår og græs.

Ofte henter egernet disse redematerialer langt fra reden og transporterer dem hjem i en omhyggeligt sammenpakket bolle, der bæres i munden.

Føde
Egernet lever især af nåletræsfrø, foruden nødder, olden, svampe og undertiden æg og fugleunger.

Især det røde egern er stærkt afhængig af nåletræernes frøsætning. Når den slår fejl, ses massevandringer af egern, som søger mod områder med større fødeudbud. Dette ses især i Sverige og Finland, hvor store områder er dækket af gran eller fyr. Egern kan da opleves vandre over en bred front i en ganske bestemt retning på samme tid, og hverken floder eller søer kan standse dem.

Egernet er en god svømmer og holder halen strakt bagud over vandet, for at undgå, at den bliver våd. I et område ramt af fødemangel kan en meget stor del af bestanden deltage i sådanne vandringer.

Ynglebiologi
Om foråret trænger hannen ind på hunnens territorium. Når den møder hunnen, indtager hannen en særlig positur og udstøder en lyd, der kan gengives som muk-muk. Egern er generelt meget lydhøre over for denne lyd, og mennesker kan ved at efterligne lyden lokke et egern nærmere. Hunnen jages rundt i trækronerne inden parringen.

Hannen fortrænges kort efter parringen fra hunnens territorium.

tekstkilde: wikipedia